Stand på Art Bubble 2026 – Kunstner
0,00 kr.
Her kan du anmode om at booke en stand til Art-Bubble.
En stand har størrelsen 2×2 meter og er gratis.
Borde og stole: Man skal som udgangspunkt selv medbringe borde til ens stand. Vi har et begrænset antal borde som kan lejes – efter først til mølle princippet. Skriv i kommentarfeltet hvis du ønsker at komme i betragtning til et bord. Stole stiller vi til rådighed Man må gerne selv medbringe alt i borde/reoler mm, som man kan klemme ind på sin stand.
En standbooking gælder for hele weekenden og er forbeholdt de standholdere, der kan være der hele weekenden – kan du kun komme enten lørdag eller søndag må du dog gerne anmode om en stand og så gøre opmærksom på dette – så vil vi se, om vi kan lave et match med en anden i samme situation, sådan at standpladsen er dækket ind hele weekenden.
OBS: Art-Bubble er en tegneseriefestival, hvorfor standene i perioden indtil d. 30. april er forbeholdt enten kunstnere der laver tegneserier, forlag der udgiver tegneserier eller folk der sælger tegneserier – eller lignende.
Fra d. 1. maj tildeles der også stande til folk udenfor disse kategorier. Du kan godt allerede nu anmode om en stand – men du kan ikke regne med, at du har reserveret en stand, førend du har hørt fra vores standansvarlige. Skulle vi være i tvivl om, hvilken kategori af standholder du tilhører, så går vi i dialog, når vi har kigget på anmodningen.



